|
Velkommen til Music Managers Forum Danmark
MMF DK er i luften Efter et langt og sejt forberedelsesarbejde er vi stolte af endelig at kunne præsentere MMF i Danmark. I marts 2005 afholdt foreningen sin stiftende generalforsamling og en bestyrelse blev valgt. Bestyrelsen har i det forgangne år arbejdet frem imod den endelige lancering af foreningen, således at man fra starten kan påbegynde arbejdet på en seriøs og effektiv måde.
MMF - Music Managers Forum har faktisk været forsøgt etableret i Danmark i flere omgange over de seneste fem år, uden at det dog er lykkedes. Men nu er tiden og branchen endelig moden, til at Danmark får sin egen managerforening og dermed bliver en del af MMF som har afdelinger i hele verden.
MMF har over 3500 medlemmer i 14 lande - deriblandt Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Polen, Canada, New Zealand, Australien, Danmark og nu også Sydafrika. Derudover er man i fuld gang med etablering af MMF i blandt andet Belgien og de baltiske lande.
IMMF De enkelte landes lokale afdelinger er samlet i paraply-organisationen IMMF (International Music Managers Forum), hvor hvert land er repræsenteret med 1 medlem i IMMF Council. Læs mere om IMMF her: www.immf.com
Vi håber, at du vil være med til at gøre MMF Danmark til et stærk og virksom forening, der kan optimere- og professionalisere den danske musikbranche og ikke mindst for alvor sætte managerens rolle på landkortet herhjemme.
Vi byder alle managers velkommen i MMF Danmark!!
Mange hilsner Bestyrelsen |